Stemningsfuld koncert med dansk musik, du ikke må gå glip af
Alle inviteres til en uforglemmelig releasekoncert med vidunderlige danske sange d. 10. maj kl. 19. i Støberihallen. ME AND MARIA er for alvor trådt ind på den danske musikscene, og har allerede optrådt i både Go’morgen Danmark, Go’ aften Live TV2 og på DR1.
Kom og hør dem fortælle og fortrylle på denne særlige aften, hvor de endda fejrer 10 års jubilæum og udgiver dobbeltalbummet: "Indtil nu" .
Vær med til at nyde livemusik, nærvær og dansk sangskrivning i særklasse.
De to sangskrivere, Maria Anna Rosenberg og Johannes “ME” Pehrson, kommer fra vidt forskellige steder i musikken, Maria fra musical med hovedroller i bl.a The Sound of Music og turnéer i udlandet, og Johannes fra rocken. Det var derfor ikke en selvfølge, at deres veje skulle krydses. Men efter en periode i det samme københavnske øvelokale blev tanker, og løse ideer vekslet til nye sange og et fælles ønske om at skabe enkel og nærværende musik blev til virkelighed.
Duoens rejse er blevet skildret i både Jyllands-Posten, Hendes Verden, Information, Familie Journal og TV GLAD (med journalister fra "En særlig samtale”).
Johannes´ unikke spillestil smelter hjerter og er blevet fremhævet i GAFFA og Dansk Musiker Forbund. Marias stemme og fortælleevner har fyldt rum som Roskilde Domkirke til a cappella koncerter, og store produktioner i Tyskland og Østrig. Hun er en af de få kvindelige musikere i Danmark, der er lykkedes med at komme igennem nåleøjet og både skrive, optræde og indspille sin egen musik.
Glæd dig til en uforglemmelig aften i det bedste selskab.
Billetter koster 250 kr. Der er EARLY BIRD special inden d. 10. april: Billetter for kun 190 kr
Der vil være bobler og andet godt i baren til denne festlige aften.
Billetter og mere info