Mindre børn – mindre skærm?
Temaeftermiddag om børn (0-8 år) og skærm for både forældre og professionelle!
Der er meget debat om børns brug af digitale medier – mange meninger, anbefalinger, advarsler og også folk der dysser ned. Både forældre og professionelle oplever informationsstrømmen svær at overskue og giver efter eller skælder ud i én uendelighed… Med denne temaeftermiddag vil vi grave lidt dybere ned i HVORFOR vi skal være opmærksomme på børns tid foran skærmen og HVORDAN vi med fordel kan anvende de digitale medier.
Charlotte Runge og Minea Neigaard fra Motorikcenter.dk fortæller om hjernens og nervesystemets udvikling (0-8 år) og sætter det sammen med den nyeste viden om, hvad tiden foran en skærm gør ved os – på godt og på ondt.
Igennem en blanding af oplæg, øvelser og spørgsmål fra salen vil deltagerne få en grundforståelse af de væsentligste problematikker og blive klogere på hvordan man kan arbejde sig frem til en god skærm-balance for børn fra 0 år til og med indskolingen.
Dagens program:
Program:
”Mindre børn – mindre skærm?”
14.30 – 16.00
Hvad er forudsætningen for børns læringsparathed og hvad er problemet med de digitale medier?
Hvordan udvikler kroppen og nervesystemet sig og hvilken indflydelse har digitale medier på børns udvikling?
Hvilke konsekvenser har brug af skærm for børns trivsel og læringsparathed?
16.00- 16.15
Pause med kage og kaffe
16.15 – 17.30
Hvordan skaber vi et godt læringsfundament hos børn?
Hvordan kan de digitale medier være med til at støtte børns udvikling?
Pris: 275 kr
Billetter købes i forsalg
billetter og mere info