Find os her

Nordstensvej 1, 3400 Hillerød

Kontakt os

Telefon 72325951

Følg os

Jesse´s New Orleans Band

 

Den  11. marts 2022 afholdt Jazz i Rosenhaven en af sine allerbedste koncerter nogensinde. Dem der var så heldige, at overvære dette musikalske højdepunkt, vil utvivlsomt købe billetter igen,  når vi på ny skal nyde orkesteret

 den 17. marts 2023.

Vi kan derfor kun anbefale, at du køber din billet snarest, hvis du vil være sikker*.

For dem der ikke har oplevet ”Jesse´s New Orleans Band”, så er et fremragende syv mands band fra Stockholm, der begejstrer alle, som holder af virkelig god traditionel jazz spillet i bandets egen fortolkning. Det er nutidig, traditionel jazz, når den er allerbedst.

Den helt suveræne blæsergruppe består af den meget erfarne Jens ”Jesse” Lindgren på trombone, trompetisten Ragner Tretow, som vi kender fra Rosenhaven, og klarinettisten Tord Larson.

”Jesse”, som er orkesterlederen, har turneret sammen med Chris Barber, og i hans spil aner man bl.a. Kid Ory og Jimmy Robinson. Ragner er en af den traditionelle jazz fornemste udøvere, der vækker minder om store mestre som King Oliver, Bunk Johnson og Louis Armstrong, og Tord spiller klarinet i den elegante kreolske New Orleans tradition, men hans saxofon fører tankerne hen til Fats Domino.

Rytmegruppen, som skaber det swingende grundlag for de tre solister, består af eminente musikere som pianisten Lars Tidholm, Göran Stachewski på banjo, Thomas Ekström på bas og Sven Stålberg på trommer.

 

* Husk at vi opretter ventelister, hvor vi hjælper med at afsætte billetter, hvis du skulle være så uheldig at blive forhindret i at benytte din billet.

 

SPONSOR: Nordea

 

PRAKTISK:

 

Prisen er beskeden – kr. 185 for 3 timers pragtfuld underholdning og kr. 55 for en velsmagende jazz

sandwichbolle.

 

Dørene åbner kl. 17.45.

 

Denne pris er kun mulig, fordi NORDEA, Hillerød støtter os.

En stor, stor tak til NORDEA, Hillerød og direktør Mikkel Bjerrum der velvilligt sponserer koncerten.

Billetter og mere info

Vi samarbejder med Hillerød Kommune

Hillerød Kommunes ressourcer, i form af bygning, faciliteter og personale, tilknyttet Støberihallen, skal omsættes til kulturelle arrangementer til glæde for borgere i Hillerød og hele Nordsjælland. Kontakt os på telefon 72 32 59 51
Kontortid på hverdage ml. 09-16

Vi samarbejder med Hillerød kommune
Nordstensvej 1, 3400 Hillerød