Find os her

Nordstensvej 1, 3400 Hillerød

Kontakt os

Telefon 72325951

Følg os

Program

1. Debussy (1862-1918) "Petit suite for fire hænder"                       
- En Bateau
- Cortège
- Menuet
- Ballet                                           Ida Nystad og Magnus Wenzel Most

                                                                                     

2. Scriabin (1872-1915) "To impromptus, opus 14"
Nr. 1, Allegretto
Nr. 2, Andante Cantabile                    Ida Nystad


3. Chopin (1810-1849)
"Polonaise i as-dur opus 53"               Ida Nystad
"4 Mazurkaer opus 24"                       Magnus Wenzel Most  
"To Polonaiser opus 40"                      Magnus Wenzel Most                       


4. E. Grieg (1843-1907) 
"Ensom vandrer fra op. 43"                Magnus Wenzel Most

                      

Ida Nystad
Ida startede med at spille klaver som femårig, hos klaverpædagog Susanne Germer og forsatte
studierne hos Anne Øland og siden hos Nina Kavtaradze. I 2013 flyttede hun til Krakow, for at
studere på Musikakademiet hos professor Miroslaw Herbowski. Hun afsluttede sine
Kandidatstudier med allerhøjeste udmærkelse i oktober 2019. Ida er nu blevet optaget på Post-
Graduate studier på Musikakademiet i Krakow hos den internationalt anerkendte pianist og
klaverprofessor Mariola Cieniawa. Hun vil debutere i efteråret 2021.

Hun har givet koncerter over hele verden; i hele Polen og Danmark, i Italien, Letland, USA,
Canada, Tyskland og i Østrig, hvor hun har spillet i Wien adskillige gange blandt andet i Altes
Rathaus Baroksal i Wiens centrum. I 2019 turnerede hun på Island med koncerter i Reykjavik,
Akranes og Borganes. Ida Nystad er prismodtager i den internationale klaverkonkurrence Music
Without Limits i Litauen. Hun har modtaget mange invitationer fra musikfestivaler og koncertsteder
i både indland og udland; Opus Festival i Århus, Sorø Internationale Musikfestival, musikfestival
på Sardinien arrangeret af Associazione Culturale Artecrazia samt festivaler i Polen blandt andet
Bela Bartók Festival og Music of the North Festival. Ida har desuden givet koncert i prestigefyldte
koncertsale som Odeon i Odense, Florianka i Krakow, Hietzing’s festsal i Wien og
musikuniversitets koncertsal i Rzeszów.
Ida Nystad er ligeledes en erfaren og eftertragtet kammermusiker. Hun danner klaverduo med
pianist Magnus Wenzel Most og samarbejder med flere anerkendte danske og udenlandske
musikere.
Ida er medstifter og kunstnerisk leder af Løvehave Koncerter, som er en ny kammermusikfestival
med internationalt anerkendte musikere fra ind- og udland, som finder sted hvert år i august.
Ida har deltaget i masterclasses hos internationalt anerkendte pianister som Ilja Scheps, Jacob
Leuschner, Lilya Zilberstein, Alexandra Zvirblyte, Irina Osipova, Konstanze Eickhorst og Einer
Steen-Nøkleberg. Ida har modtaget stipendier og legater blandt andet fra Karen og Arthur
Feldthusens Fond, Inge Hasselbach-Larsens Mindelegat og Augustinus Fonden.

Magnus Wenzel Most
Magnus Wenzel Most dimitterede december 2016 som kandidat fra Musikakademiet i Krakow hos
professor Miroslaw Herbowski med højeste udmærkelse. Februar året efter blev han optaget på
post-graduate studier på akademiet fortsat hos professor Miroslaw Herbowski, som han afsluttede
april 2019. Magnus gennemførte sin bacheloruddannelse 2011-2013 på Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium hos Bohumila Jedlickova. Før konservatoriet studerede han på MGK hos
Bella Zapolski. Magnus har desuden taget Masterclasses hos internationalt anerkendte pianister
som Jacob Leuschner, Sergejs Osokins, Ilja Scheps, Mariola Cieniawa, Einer Steen-Nøkleberg og
Lilya Zilberstein.
Magnus er 2. prismodtager i den internationale klaverkonkurrence "Paolo Serrao" i Italien. Han har
givet koncerter i store dele af Europa herunder solo-recital i Wien i Hietzings Festsal, koncertturné
på Island i Reykjavik, Akranes og Borganes og klaver-recital på Sardinien i Cagliari i det gamle og
berømte universitetsbibliotek hos Associazione Culturale Artecrazia. Han har givet koncerter i
Polen blandt andet til musikfestivalen Music of the North i koncertsal Florianka i Krakow, i Zywiec'
og Lancuts koncertsale, Nowy Saczs kunstgalleri, Rzeszóws musikuniversitet og på Krakows
Musikakademi. I Danmark har han spillet koncerter bl.a. på Nationalmuseet i København, Carl
Nielsen Museet i Odense, Thisted Musikteater, Christians kirken, Kulturhus Kappelborg i Skagen og
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Magnus er en alsidig og eftertragtet kammermusiker, han
samarbejder blandt andet med musikere fra DR symfoniorkestret og Det Kgl. Kapel, danner
klaverduo med pianist Ida Nystad og har opført en stor del nyere og moderne polsk musik blandt
andet for klaverkvintet. Magnus har modtaget flere stipendier og legater herunder fra Frimodt-
Heineke Fonden, Oticon Fonden og Karen og Arthur Feldthusens Fond. Medstifter og kunstnerisk
leder af Løvehave Koncerter: En koncertrække med internationalt anerkendte musikere fra ind- og
udland i Sorø.

Gratis entré

Vi samarbejder med Hillerød Kommune

Hillerød Kommunes ressourcer, i form af bygning, faciliteter og personale, tilknyttet Støberihallen, skal omsættes til kulturelle arrangementer til glæde for borgere i Hillerød og hele Nordsjælland. Kontakt os på telefon 72 32 59 51
Kontortid på hverdage ml. 09-16

Vi samarbejder med Hillerød kommune
Nordstensvej 1, 3400 Hillerød