Elevatorfører + Vilde Græs + Farfars Tobak

Lørdag d. 06. oktober kl. 20
 
Triple koncert - En rejse i syrerockens univers - Oplev tre 'generationer' levere syrerock til folket!
Elevatorfører & Vilde Græs & Farfars Tobak
 
Gennem tre dansksprogede koncerter vil der være noget for enhver med interesse for progressiv/syre/folk -rock når det er allerbedst
 
Koncerterne starter kl. 20. Dørene åbner kl. 19.
 
Program:
Kl. 20: Farfars Tobak
Farfars Tobak er et pur-ungt psykedelisk rock orkester der spiller eksistentiel syrerock musik der "..giver en meget fyldig og afslappet, men også en meget rå og livlig stemning som kan linkes til både klassisk og eksperimenterende syrerock, klassisk rock og blues." Orkesteret ønsker med sin musik "..at være være en del af den bevægelse, der kæmper for at få god klassisk rock (samt syrerock), folk og blues scene tilbage i størstedelen af befolkningens hverdag". Hør mere på https://soundcloud.com/farfarstobak
 
Kl. 21: Vilde Græs
Erfarne kræfter er på spil i Morten Aron Larsen's - (guitarist fra Spids Nøgenhat) - solo projekt Vilde Græs. Her får vi stenet, upoleret folk, tilbagelænet, dansksproget country-syrerock med det ene ben solidt placeret i en høstak på bøhlandet og det andet ben i storbyen.
 
Kl. 22: Elevatorfører
Det dansksprogede syrerockorkester Elevatorfører balancerer deres udtryk mellem den vilde jambaserede rockmusik fra 60’erne og 70’erne og de ørehængerkvaliteter man forbinder med mere pop-orienterede sange.
Bandets fokus på syng-med tekster og catchy melodier er på den ene side atypisk i forhold til psych-genren, men på den anden side er sounden også mere frit flydende og skramlet end klassisk rock. Teksterne står centralt i Elevatorførers univers og giver mindelser om alt fra protestsange over syret solskinspop til desperate kærlighedssange.
 
OBS! For ungdomsbilletter skal der fremvises id ved indgangen.
Koncerten forventes afsluttet omkring midnat.